Opsparing eller nedbringelse af gæld?

Alle der har set TV3′s program Luksusfælden vil vide, at eksperterne – både de nye og gamle – talte om gældsnedbringelse i forhold til opsparing ud fra en meget vigtig betragtning, nemlig renteprocenten.

Det er en meget væsentlig faktor at tage med i betragtning, særligt i en tid hvor folk får udbetalt deres efterlønsopsparinger. Nogle vælger måske at sætte pengene i en kapitalpension, og her skal du være endog særdeles opmærksom på hvilken rente du får på dit indestående.
Gå ind på din netbank, og tjek hvor meget du får i renter af de penge du har stående på din kapitalpension. Husk at bankerne har stor fordel af dit indestående, for jo mindre de betaler dig, jo mere tjener de når de låner DINE penge ud til andre.

Lav lidt markedsresearch, og når du ved hvad du kunne få i en anden bank, så er det på tide at gå grundigt til værks. Tjek hvor meget din lønkonto giver i rente, og fortsæt hele vejen igennem dit engagement. Et godt sted at starte er portalen Verleti.dk.

Når du har skrevet tallene ned er det på tide at ringe til din bankrådgiver. Fortæl ham eller hende, at der skal kigges på renteprocenter. Vær fræk, og vær parat til at skifte bank!

Vi skal nemlig lige have en vigtig fordom af vejen. Det kan godt være du TROEDE bankrådgiveren var DIN rådgiver i banken, men den opfattelse er forkert. Se bare på alle de sager der har været hvor folk har fået de forkerte råd. Bankerne fraskriver sig ethvert ansvar. Det er det de kalder “det som var skrevet med småt”…

Bankrådgiveren er ANSAT af banken til at varetage bankens interesser. Når du ringer vil de gøre alt for at undgå, at du skifter bank, så du skal være VÅGEN når du tager samtalen. Der kan hurtigt være flere hundrede kroner at spare på gebyrområdet, og det er hele pakken du skal være opmærksom på. Det handler jo om at få mest muligt ud af dine penge, ikke sandt?

Lad gerne høre hvor meget DU fik ud af at presse din bank. Hver en krone tjent er spændende nyt, og kan gøre at andre også får øjnene op for at der er en hel del penge at tjene på denne lille øvelse.