Forside    Støt Netværket    Kontakt   

Johann Fück - Indhold

Søg


Nyhedsbrev

50. William Robertson Smith PDF Udskriv

 

Skotten William Robertson Smith (1846 - 1894) efterfulgte såvel Palmer (som Lord Almenor's Reader in Arabic, fra år 1881) som også Wright (som Sir Thomas Adams' Professor of Arabic, fra år 1889). Robertson Smith var oprindeligt teolog og fra 1870 tilknyttet en kirkelig skole i Aberdeen [Free Church College ['Det frikirkelige college']]som professor i hebræisk, [men] måtte [senere] opgive sin stilling, fordi han bekendte sig til resultaterne af den højere bibelkritik, hvis metoder han havde lært at kende i Tyskland. Han slog sig i nogle år igennem som medudgiver af Encyclopaedia Britannica - hvoraf det bliver begribeligt, at det skulle blive ham, som i 1882 ansporede til Encyclopedia of Islam - indtil han fandt underhold i Cambridge. Kritisk anlagt og forstandig, klar, en modstander af al mystik og følelsesmæssig salighed, men samtidigt dybt gennemtrængt af troen på den religiøse sandhed, kredsede hans forskning om den historisk-kritiske forståelse af det gamle testamentes religion, hvis åbenbaringskarakter stod ham urokkeligt fast. Dertil kom, at han gennem sociologen J.F.McLennan fik forståelse for den rolle, som de forskellige former for gruppedannelser spiller i menneskehedens udviklingshistorie. Således lagde han, som den første, mærke til spor af en urgammel moder-ret [matriarkat] hos semitterne . Med den sammenlignende sociologis metoder, og i nær tilknytning til den udviklingshistorie for det menneskelig ægteskab, som McLennan havde opstillet i 1876 i sin Studies in Ancient History ['Studier i oldtidens historie'], rekonstruerede Robertson Smith i 1885 i sin Kinship and Marriage ['Slægtskab og ægteskab [i det ældste Arabien]'] et billede af de stadier, som det arabiske samfund efter hans mening havde gennemløbet fra dens første begyndelse til dets nuværende stamme- og familieforhold. På det utilstrækkelige kildegrundlag lod en sådan rekonstruktion sig kun gennemføre tvungent og ved brug af tvivlsomme analogislutninger. Alligevel virkede den åndfuldt skrevne bog - allerede gennem sin hidtil ukendte problemstilling - inspirerende, og Th. Nöldeke, som i sin udførlige anmeldelse (i ZDMG 40, 148 - 187) tog stærke forbehold overfor bevisførelsen, forsømte ikke tilbørligt at fremhæve den lærde og skarpsindige skottes blivende fortjenester i belysningen af de samfundsmæssige forhold i den semitiske oldtid.

Smith ville vie et større værk, på historisk-kritisk grundlag, til religionens udvikling. Heraf kom kun det indledende bind i stand, om Religion of the Semites ['Semiternes religion'] (1889; 2.opl. 1894; 3.opl af St.A.Cook i 1937; tysk ved R. Stübe, 1899), som har de samme fortrin og samme svagheder som Smiths ældre arbejder. Også her er den religionssociologiske behandling bemærkelsesværdig, især i eftervisningen af den indflydelse, som det primitive trosfællesskab, forenet i offermåltidets sakrale kommunion [[nadver]fællesskab], har haft på de gamle religioners udvikling.