Den skarpsindige Hubert Grimme (1864-1942) var en elev af Sachau, som gik egne, og ofte originale, veje. Han virkede, fra 1889, ved det i dette år grundlagte universitet i Freiburg i Schweitz og blev i 1910 kaldet til Münster. Under sin udforskning af indskrifter lykkedes det ham at gøre mange opdagelser, - i andre tilfælde, navnlig i forbindelse med meget omdiskuterede problemer, virkede hans originale indfald ofte yderst inspirerende. Fx forstod han intuitivt, og med rette, den afgørende betydning, som tilkom Mekkas økonomiske forhold i forbindelse med islams opståen, men miskendte fuldstændig Muhammeds karakter, da han i sin bog Mohammed (2 bind, Münster 1892-1895) fremstillede ham som en socialistisk reformskikkelse. Derimod skylder man ham megen tak for, at han i dette værk gav en systematisk fremstilling af den koranske teologi. I 1904 gentog Grimme sin tese i bogen Mohammed. Die weltgeschichtliche Bedeutung Arabiens ['Muhammed. Arabiens verdenshistoriske betydning'], men understregede denne gang især [den teori], at Muhammeds ældste lære skulle gå tilbage til den sydarabiske monoteisme. Endelig kom Grimme endnu en gang tilbage til sin egenartede opfattelse af Muhammeds prædiken, da han i 1923 oversatte [koranen som] Koran, ausgewählt, angeordnet und im Metrum des Originals ['Koranen, udvalgt, tilrettelagt og i det originale versemål'].