Af Scott E. Benjamin^{(note 1)}.

Scott. E. Benjamins^{(note 2)} artikel giver – også mellem linjerne – et billede af, hvorledes man i konservative lutherske kredse i Amerika tænker om sit land, sin tro og sit forhold til amerikanske muslimer.

Originaltitel: ‘Reaching American Muslims’, fra ‘LOGIA, A Journal of Lutheran Theology’, vol. XVIII, no. 4, 2009, - et særnummer med titlen ‘Wittenberg & Mecca’, - se LOGIA’s hjemmeside på www.logia.org
Oversat med tilladelse fra LOGIA ved Senior Editor Michael J Albrecht, mail af 18.nov.2009, af cand. theol. Lars Brinth, stiftsbibliotekar, Nørregade 12,2.th., 9000 Aalborg, Denne emailadresse er beskyttet mod programmer som samler emailadresser. Du skal aktivere javascript for at kunne se adressen.

Martin Luther skrev: ’Så medens Muhammed (på grund af Guds vrede og ved Hans bestemmelse) fejrer sejre, succes, herredømme og ros fra verden, så bærer vi kristne vor Herres kors, med forventning om lyksalighed, ikke i dette liv, men i det kommende. Almindelige mennesker prøver, drevet af deres lavere instinkter, at undgå korset og søger hellere dette livs ligegyldige glæder. Muhammed forfægter dette i sin koran^{(note 3)}.’ Det rejser spørgsmålet, om der findes en måde at udnytte det muslimske fokus på succes i denne verden til at få adgang til de amerikanske muslimske samfund. Roy Oksnevad, som har viet sit liv til at prædike evangeliet for muslimer, taler for, at kristne ikke bør begynde med at tale om evangeliet, - som øjeblikkeligt vil afskære videre samtale med muslimer, - men derimod tage udgangspunkt i ’hvordan mennesker erfarer livet på denne jord^{(note 4)}’. Hvis en sådan fremgangsmåde er tilforladelig, så har lutheranere en enestående tilgang foræret. Det er mit udgangspunkt [her], at den lutherske lære om de to riger giver et redskab til at komme i dialog med amerikanske muslimer, netop fordi den handler om menneskets handlinger og om Gud, som den ene hersker over alle.

Herausgegeben vom Kirchenamt der Evangelischen Kirche in Deutschland (EKD), Herrenhäuser Straße 12, 30419 Hannover.

Christen und Muslime in Deutschland - Klarheit und gute Nachbarschaft.

- Klarhed og godt naboskab; En håndsrækning fra den Evangeliske Kirke i Tyskland (EKD)

Oversat af L. Brinth (se slutningen af dokumentet)

Til oversættelsen:
Denne tekst er oversat i sin helhed, idet den efter oversætterens mening er et lærerigt problem- og til dels også løsningskatalog til problemstillingen Kristendom og Islam.
Desuden er der adskillige faktuelle oplysninger, som man ellers måtte langt omkring for at finde.
Gud er - af æstetiske og praktiske, men ikke teologiske grunde - overalt skrevet med stort.

Til oversættelsen:
Denne artikel fremkom i et særnummer af det klassiske tyske tidsskrift Der Spiegel i november 2006: 'Weltmacht Religion' - 'hvorledes troen har indflydelse på politik og samfund'. Det omhandlede alle de store verdensreligioner, med en vis overrepræsentation af islam. Nedenstående dobbelt-interview viser meget tydeligt de sproglige vanskeligheder i debatten kristendom-islam. Om islamrådet, se oversættelsen af 'Klarhed og Godt Naboskab', kapitel 4.3.2

Religionsforskeren Ursula Spuler-Stegemann og Ali Kizilkaya, formand for Islamrådet, om indenrigs-ministerens islamkonference, tyske islamiske organisationers demokrati-kompatilitet, og om misforståelser i integrationsdebatten.

SPIEGEL: Efter den meget bemærkede optakt til islamkonferencen i Berlin, vil indenrigsminister Wolfgang Schäuble nu regelmæssigt pleje dialog med de i Tyskland boende muslimer. Hvad forventer De af disse samtaler?

Af Adam S. Francisco^{(note 1)}.

Nedenstående er oversat pga. dens klare fremstilling af islamisk teologi og hvilke konsekvenser det har for muslimers muligheder for at forstå og indgå i samtale med andre religioner og trossamfund.

Originaltitel: 'The Relevance of Islamic Theology', fra 'LOGIA, A Journal of Lutheran Theology', vol.XVIII, no. 4, 2009, - et særnummer med titlen 'Wittenberg & Mecca'. - se LOGIA's hjemmeside på www.logia.org
Oversat med tilladelse fra LOGIA ved Senior Editor Michael J Albrecht, mail af 18.nov.2009, af cand.theol. Lars Brinth, stiftsbibliotekar, Nørregade 12,2.th., 9000 Aalborg, Denne emailadresse er beskyttet mod programmer som samler emailadresser. Du skal aktivere javascript for at kunne se adressen.

Islam er - og vil altid være - én af kristendommens største udfordringer^{(note 2)}. Der er selvfølgelig andre påtrængende udfordringer, men uanset hvordan man prioriterer dem, bør islam stå højt placeret på listen. Det er der mange grunde til. Demografi, økonomi og geopolitik spiller alle en vigtig rolle^{(note 3)}, - men udover fra de mange spørgsmål de rejser, så er der en dybere grund, som kun langsomt begynder at løfte sit fæle ansigt^{(note 4)}: islamisk teologi.

Det kan lyde ekstravagant eller overspændt, men tænk på følgende: islam markedsføres som en fredelig altomfattende religion, som understøttes af naturlig og rationel teologi. Endvidere fremfører islam sig i stadig højere grad som et korrektiv til excesser og innovationer, som har fundet vej til kristendommen. For ganske nylig har muslimske apologeter citeret vestlig videnskab - lige fra Walter Bauers Orthodoxy and Heresy in Earliest Christianity [Rettroenhed og kætteri i den tidligste kristendom] til Bart Ehrmans Misquoting Jesus [Fejlcitering af Jesus] - for at støtte disse teser. Derfor, som Abdul Saleeb udtrykker det, har muslimer ..... en stærk følelse af intellektuel berettigelse i deres afvisning af ortodoks kristendom. De kan pege på det faktum, at de teologiske udfordringer de har givet kristendommen i det meste af islams historie, er blevet gentaget i den vestlige liberale tradition i de sidste mindst tohundrede års bibelske studier^{(note 5)}.

Af Siegfried Kohlhammer.

(Nedenstående artikel er oversat fordi den viser et eksempel på hvor komplicerede historiske forhold er. Også de historiske mellemværender mellem islam og det kristne Europa er indviklede og har en lang historie [sic!]. En tilsvarende historie ville kunne skrives om Indien og indisk kultur, men ikke i samme grad om Kina. o.a.)

Genopdagelsen og omformningen af det muslimske Spanien
I anledning af 500-årsdagen for Granadas fald og den endegyldige afslutning på det muslimske herredømme i Spanien, blev der i 1992 udgivet et fremragende tobinds samleværk 'The Legacy of Muslim Spain' [Arven fra det muslimske Spanien]. Heri udtrykker udgiveren Salma Khadra Jayyusi sin "store glæde" ved, gennem arbejdet med dette værk at kunne konstatere, hvor mange lærde fra "den vestlige verden" som "i den senere tid" har delt hendes "enthusiasme og højagtelse" for [dette] tema. (Af de knap 40 bidragsydere kommer ca. 4/5 fra 'den vestlige verden'). "Den tidligere forsætlige forsømmelse af en meget omfattende og glansfuld historisk tilstedeværelse gennem hele middelalderen af arabere og arabiserede muslimer (og endog arabiserede ikke-muslimer), som ikke blot bevarede, men også i høj grad forøgede den menneskelige tankemæssige og [Intellektualität] kreative arv, udgjorde, for nu at udtrykke det så mildt som muligt, en længe fortiet historisk forbrydelse. Jeg er meget glad for, at nu et stedse stigende antal af vestlige lærde interesserer sig for sandheden."

Tale af Benedikt den XVIende.
Aula Magna på Universitetet i Regensburg,
Tirsdag den 12.september 2006

Eminenser, Magnificenser, Excellenser... [mine] ærede damer og herrer.

Det er for mig et bevæget øjeblik, endnu engang at være på universitetet og endnu en gang at måtte holde en forelæsning. Mine tanker går herved tilbage til årene, hvor jeg - efter en dejlig tid ved Freisinger Hochschule - begyndte mit virke som akademisk lærer ved universitetet i Bonn. Det var - 1959 - endnu på de gamle ordinarie-universiteters tid. Der fandtes hverken assistenter eller skrivehjælp for de enkelte lærestole, men i stedet fandtes der en meget umiddelbar omgang med studenterne og - navnlig - professorerne imellem. I docent-værelserne mødtes man før og efter forelæsningerne. Kontakter med historikere, filosoffer, filologer og naturligvis også mellem de to teologiske fakulteter var meget levende. Der var hvert semester en såkaldt dies academicus, hvor professorer fra alle fakulteter fremstillede sig for universitetets samtlige studenter, hvad der muliggjorde en oplevelse af Universitas - hvortil De, deres magnificens, netop henviste - den erfaring nemlig, at vi, i alle specialiser-inger, som ofte stiller os uden sprog overfor hinanden, dog udgør et hele og arbejder i den helhed, som udgøres af den Ene Fornuft, med alle dens dimensioner og således også står i et fællesskabets ansvar for den rette brug af fornuften, - det blev det muligt at opleve. Universitet var også helt igennem stolt af sine to teologiske fakulteter. Det var klart, at også disse, i deres spørgen efter Fornuften i troen, gør et arbejde, som nødvendigvis hører til den helhed [som kaldes] Universitas scientiarum, også selv om ikke alle kunne dele den tro, hvis tilforordning til den fælles fornuft teologerne arbejder på. Denne indre sammenhæng i Fornuftens kosmos blev end ikke forstyrret, da det på et tidspunkt forlød, at en kollega skulle have ytret at der på vores universitet fandtes noget mærkværdigt, nemlig to fakulteter, som befattede sig med noget, som overhovedet ikke fandtes, - med Gud. Det var [nemlig] på hele universitetet ikke anfægtet, at det selv overfor en så radikal skepsis stadig er nødvendigt og fornuftigt, at spørge fornuftigt efter Gud, og at gøre det i forlængelse af den kristelige trosoverlevering.