Af Jesper Bacher, sognepræst, trykt i Kristeligt-dagblad 16. august 2012.

I den kommende tid markerer DR den muslimske højtid eid med omfattende dækning og afholdelse af en stor eid-fest. Direktør i DR Morten Hesseldahl har i den forbindelse skrevet, at P3 "vil forsøge at gøre eid til en fest, der inkluderer os alle".

Jeg anfægter ikke DR's ret, ja, pligt til at skildre islam og muslimerne som del af den danske og globale virkelighed, men er det virkelig DR's opgave ligefrem at holde eid-fest og forsøge at inkludere folk i hin højtid?

Af Carsten Breengaard, lektor emeritus, dr.theol., indlæg i Kristeligt Dagblad, 6. juni 2009.

Polemik er jo godt, men klarhed er måske alligevel bedre. Efter debatten om den islam-respekterende Peter Grønlykkes teologi eller mangel på samme skal der nok være skabt en del uklarhed i menighederne.

To fremtrædende medlemmer af Islamkritisk Netværk, Henrik Bang-Møller og Thomas Reinholdt Rasmussen, har prøvet at fiksere forholdet mellem kristendom og islam som et spørgsmål om lovreligion (islam) kontra ikke-lovreligion (kristendommen). Deres hovedargument har været en henvisning til Paulus' ord i Romerbrevet om Kristus som lovens ende/ophør. Voila! - og så skulle sagen vel være afgjort. Hvad kan i en luthersk kirke bestå mod et Paulus-citat?

Af Lars Rasmussen Brinth. Kristeligt Dagblad 7. okt. 2006.

Da forkæmperen for euroislam, Tariq Ramadan, næppe læser Kristeligt Dagblad, kan det måske være futilt at svare på det indlæg han havde i Kristeligt Dagblad den 23.september. Men ét punkt må dog kommenteres, for den almindelige ordens skyld, og det er Tariq Ramadans ord om et Europa som vil definere sig selv ud fra 'de andre', om et Europa, som bør forsone sig med sin mangfoldige fortid osv. Tariq Ramadan forlanger at Europa besinder sig på sig selv og - må man forstå - den store gæld til Islam, som man nødigt vil indrømme for sig selv og andre.

Hertil er at sige, at europæiske lærde har knap nok haft tid til andet de sidste over 200 år, end at besinde sig og studere Europas gæld til alt, lige fra Islam til indisk filosofi og gammel keltisk visdom. Man har skilt bibel og den klassiske arv ad, og man har gravet orienten tynd, har fundet tekster, tydet sprog, oversat og kommenteret, så der i slutningen af 1800-tallet var en stærk mistanke i lærde kredse om, at der ikke stod noget som helst, fx i bibelen, som ikke havde været kendt på assyrisk, babylonisk, ægyptisk i århundreder før.

Af Morten Brøgger. Kristeligt Dagblad, 6. juli 2006.

Kristne og muslimer tror ikke det samme om Gud, hævder blandt andre biskop Niels Henrik Arendt, men vi tror dog på den samme Gud (se note 1). Giver den påstand mening?

Af Bent Christensen. Trykt i Kristeligt Dagblad 12. juni 2006 under overskriften: »Der er mindst fem dimensioner i det nye netværk«.

Den fremmedpolitiske debat og debatten om forholdet til islam har altid været præget af rod i begreberne. Og forvirringen er ikke blevet mindre, efter at Islamkritisk Netværk er trådt frem. Der er mindst fem dimensioner i hele den samlede problematik.

Af teolog Henrik Frost. Trykt i Jyllands-Posten den 18. september 2006.

Jeg har netop færdiglæst Karen Jespersen og Ralf Pittelkows fortræffelige anklageskrift om ”Islamister og Naivister”. Der er vældig meget godt at sige om bogen, og den kan kun anbefales varmt.

Men bogen lider af en forstyrrende svaghed, idet forfatterne gennemgående accepterer og selv bruger den politisk korrekte skelnen mellem islamisme og islam. Islamismen beskrives ganske vist flere gange som ”ortodoks islam”, og dermed får forfatterne midt i al deres skelnen antydet, at islamismen og islam i virkeligheden trække på samme hammel, men læseren efterlades alligevel med den uklarhed, at der ingen sammenhæng er mellem den magtbegærlige Muhammeds islam og den totalitære islamisme.

Af John W. Hørbo. Bragt i Jyllands-Posten 20.01.2008.

KRISTENDOMMEN kan ikke anbefales. Der kan ikke siges: Bliv god og lykkelig, bliv kristen.
Der kan derimod siges, at kristendommen er et skarpt lys, som afslører os i al vor lurvethed og forstillelse.

Der kan også siges, at kristendommen er den skarpeste religionskritik, som findes.
Ingen ateist er så kritisk over for religion som kristendommen.

Der kan også siges, at kristendommen gør islam til en dværg i religionernes verden. Islams Gud ligner ved siden af kristendommens Gud mere en smålig købmand end den almægtige Skaber, der sender os af sted til livet.

Af Mads Mønsted, Flensborg Avis, 27. marts 2008.

Demokratiet afhænger af den kritiske diskussion og frie meningstilkendegivelse i ord, på skrift og i billeder. En mangfoldighed af meninger, der brydes, er imidlertid undergravende for ethvert totalitært system. Derfor undertrykker alle totalitære regimer ytringsfriheden, og derfor angriber islamister og udemokratiske muslimer den frie meningstilkendegivelse.

I marts 2007 fremlagde en række muslimske lande en resolution i FN, som opfordrede medlemslandene til at begrænse ytringsfriheden af hensyn til respekten for religion. Resolutionen blev vedtaget. En række jordanske medier planlægger nu at sagsøge de danske aviser, som i sidste måned genoptrykte muhammedtegningerne. De vil fortælle Danmark, hvad man må og ikke må, og således blande sig i en nationalstats interne anliggender. En opera af Mozart blev aflyst i Berlin, en kunstudstilling midlertidig lukket i samme by, skribenters artikler er blevet afvist, og Holland har nu øget terrorberedskabet på grund af en forestående islamkritisk film m.m. - alt sammen af frygt for islamisterne.

Af Knud Riis. Artiklen blev afvist af Kristeligt Dagblad, der kun ville bringe den, hvis den blev forkortet.

Jeg kan kun være enig med Kim Arne Pedersen i, at Grundtvigs tekster ikke er kanoniske skrifter med karakter af trosgrundlag ("Grundtvig ville have rystet på hovedet", 24. juni), og at man skal beskæftige sig med hans tekster for at finde frugtbare fortolkninger til brug for nutiden.

Men jeg synes ikke, det er en dækkende gengivelse, Kim Arne Pedersen (herefter KAP) giver af Grundtvigs omhandling af "Islamismen" og "Mahomed" i "Haandbog i Verdens-Historien".

Af Kirsten Sarauw, Kristeligt Dagblad d. 10.12.2009.

- Til hr. Ramadan og resten af den forargede islamiske verden er der blot at sige: Fej først for egen dør, inden I håner europæernes angivelige "snæversyn" og "mistro", skriver Kirsten Sarauw.

I GLOBALT SET i Kristeligt Dagblad den 2. december tolker professor Tariq Ramadan udfaldet af den nylige folkeafstemning i Schweiz, hvor et flertal stemte for forbud mod minareter, som en "national modstand mod europæiske muslimers nye synlighed. Minareterne er blot et påskud."

Bedrøveligt nok, tænker jeg, at hr. Ramadan har fuldstændig ret. Minareterne blev - som de magtfulde symboler på islams tilstedeværelse, de er - virkelig et påskud for schweizerne til at vise deres bekymring over den voksende islamisering af deres land.

Af Katrine Winkel Holm, trykt i Jyllands-Posten 15. september 2012.

Er der nogen, der kan huske, da alle kommentatorer i foråret erklærede værdi- og kulturkampen død? 10 års debat om indvandring og islam var ovre, hed det.

Emnet var færdigdebatteret og kun hysteriske islamofober med muslimer på hjernen - som denne klummeskriver - kunne finde på at blive ved at råbe op om det.

Af Katrine Winkel Holm, artikel bragt i Kristeligt Dagblad 22.04.2008.

Den danske kirke er ufattelig naiv, skrev en engelsk bekendt for nylig. "Tror den, at den kan få mullaherne til at lave indrømmelser? Det svarer til at tro, at en leopard kan lave om på sine pletter."
Anledningen var brevet fra Danske Kirkers Råd til 138 muslimske religiøse ledere, det pinlige dhimmi-dokument, som med god grund har fået mange kritiske ord med på vejen. En enkelt folkekirkepræst, domprovst Anders Gadegaard, berygtet for sit ønske om at lave kirkeindsamlinger til moske-byggeri (med mineret!), har skrevet under på dette teologiske makværk.
Pinligt nok, men folkekirken som sådan har faktisk hverken lod eller del i miseren.