Sådan passer du godt på dine tænder

Sådan passer du godt på dine tænder

Smilet er noget af det første vi lægger mærke til, når vi kigger på andre mennesker. Det er vigtigt at have en god mundhygiejne, da en dårlig mundhygiejne kan føre til caries, dårlig ånde, tandkødsbetændelse og i værste tilfælde paradentose. Desuden kan betændelse i tænder eller tandkød være med til at påvirke vores generelle helbred. Dårlig mundhygiejne kan øge risikoen for blandt andet diabetes, lungebetændelse og hjertekarsygdomme. Derfor er det vigtigt at passe godt på dine tænder, så de holdes rene og pæne længst muligt. Her får du en række råd til, hvordan du passer bedst på dine tænder og tandkød.

 

Den rigtige tandbørste

For at sikre god mundhygiejne, er det vigtigt at børste tænderne 2 gange dagligt. Når du skal børste tænder, handler det om meget andet end blot at file løs på tænderne med en tandbørste i nogle minutter. Det handler mindst lige så meget om teknikken. Derfor kan du med fordel købe en elektrisk tandbørste, som sørger for, at dine tænder bliver børstet i et jævnt tempo og de roterende tandbørstehoveder sørger for, at dine tænder bliver børstet grundigt over det hele. Der findes mange forskellige tandbørstehoveder til elektriske tandbørster, som passer til lige netop dit behov. De fleste elektriske tandbørster har en timer, som sikrer, at dine tænder bliver børstet længe og grundigt nok. El-tandbørster fås i mange forskellige prisklasser og findes desuden også til børn, så hele familien er sikret nem og grundig tandpleje, uanset budget.

 

En god tandpasta

Når du skal vælge tandpasta, er det vigtigt at vælge en med fluor. Fluor er med til at forebygge udviklingen af huller i dine tænder, så derfor er det vigtigt at vælge en tandpasta som indeholder fluor. Ud over indholdet af fluor, er der ikke mange regler for, hvad en god tandpasta skal indeholde. Det handler nærmere om hvilken smag, mængden af skum og hvilken konsistens du foretrækker. Til børn er det en god idé at anvende en tandpasta specielt til børn, da disse tandpastaer må synkes, og fås med smage som børnene kan lide.

 

Husk tandtråden

En sidste ting du skal huske, når du skal passe godt på dine tænder, er at anvende tandtråd. Tandtråden fjerner bakterier imellem dine tænder, og hjælper der, hvor tandbørstehovedet ikke kan nå. Det vigtigste at huske når du skal vælge tandtråd er, at den skal være let for dig at anvende, så du får den brugt dagligt.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *