Teflons alsidighed ved professionelt brug

De fleste kender teflon fra, når de har købt nye gryder og stegepander. Her er materialet nemlig hyppigt brugt til at sikre non-stick effekten, som er efterspurgt nu til dags, og for manges vedkommende gør det lettere at lave mad, uden at maden brænder på. Hvad mange måske til gengæld ikke kender til, er teflons mange andre funktioner. Dem hører vi nemlig ikke så meget om i vores dagligdag. Læs mere om teflons mange anvendelsesmuligheder her.

 

Hvad er teflon?

Teflon har en række unikke egenskaber, der er hovedårsagen til, at det er blevet så populært og effektivt som belægningsmateriale. Udover PTFE, som teflon også kaldes, findes der fem andre overordnede typer af teflon, der alle er sammensat forskelligt, og dermed har forskellige egenskaber, fordele og ulemper. PTFE, som er det, vi kender bedst, er muligvis det mest populære, og det er især kendt for dets lave friktionsegenskaber. Dette er med til at gøre materialet ekstra let anvendeligt og attraktivt. På grund af dette gør teflon sig dermed også godt som belægning til køkkengrej, i kabelrør, industrirør og telekommunikation mv. Derudover bruges det også hyppigt til mekaniske komponenter, der kræver lav friktion, bl.a. styresystemer i biler og elkabler i fly.

 

Hvordan anvendes teflon?

Udover at blive brugt til pander og gryder, anvendes teflon ofte også i maskin- og fødevareindustrien. Teflon er et højkrystallisk plast, og er det plastmateriale med den laveste friktionsegenskab. Teflon har en meget høj kemikaliebestandighed mod bl.a. syrer, opløsningsmidler og basiske stoffer. Samtidig har det også gode elektriske- og dielektriske egenskaber, er UV-resistent, absorberer ikke fugt og bliver ikke angrebet af mikroorganismer. Alt dette er en klar fordel i henhold til både maskin- og fødevareindustrien, hvor skadelige stoffer mv. kan medføre permanent skade på mennesker og dyr, hvis de kan frigives fra materialer. Et andet sted, hvor Teflon hyppigt anvendes, er i kombination med anodisering, hvor det anvendes til bøsninger, pakninger, membraner og glideelementer. Ved at gøre det opnås der nemlig ekstra hårdhed og en større kemikalieresistens. Udover de to ting tæller fordelene bl.a. også høj termisk bestandighed, lav friktionskoefficient, rustbeskyttelse, elektrisk ledende og elektrisk isolerende samt ringe vedhæftning.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *