En sovesofa og en seng minder meget om hinanden og så alligevel ikke. Der er nogle store forskelle, og det kan være svært at finde frem til, hvad der er bedst, i den situation man står i. Det kan være til gæsteværelset eller på teenageværelset, at både en sovesofa og seng vil passe fint ind. Da der er fordele og ulemper ved begge dele, må man vælge, hvad man vægter højest. Derfor er der her både en gennemgang af senge og sovesofaer.
Sovesofaen – det praktiske valg
Sovesofaen er en rigtig god ekstra seng at have. Den er praktisk, da den både kan blive brugt som seng og sofa. Det er smart, hvis du får nogle gæster på besøg, og de ikke alle kan være i gæsteværelset. Sovesofaen er dog ikke af ligeså god kvalitet, som de fleste senge, men du kan godt finde sovesofaer, som er komfortable. Når du vælger, hvilken sovesofa du vil have, skal du tænke over, hvem der skal bruge den, og hvor ofte den skal bruges. Mange har en sovesofa stående i stuen, og her er det udseendet der vægter mest. Du har ikke lyst til at se på en sofa hver dag, som ikke falder i din smag. Hvis du selv har tænk dig at sove i den og bruge den som seng, kan det være en god idé at tænke på komfort.
Sengen – det komfortable valg
Sengen er alligevel den faste følgesvend, når det kommer til en god nattesøvn. Hvis du vægter komfort højt, er sengen helt klart det rigtige valg for dig. Sovesofaer leverer ikke samme kvalitet af madras og komfort, som en seng gør, og du vil få samme kvalitet billigere ved valg af en seng. Derfor vil det anbefales, at man vælger en seng fremfor en sovesofa, hvis du skal sove i den hver eneste nat.